Motor og drift
- Årligt serviceeftersyn
- Olie- og filterskift
- Impeller og kølekredsservice
- Ventiljustering og remskift
- Fejlfinding med diagnoseudstyr
- Reparation af motor og gear
Vi tager os af motoren, drevet og det udstyr, der får båden til at fungere – planlagt vedligehold såvel som akutte problemer.
Eftersyn, fejlfinding og reparation af marinemotorer.
Til afsnittetForårsklargøring, vinterkonservering og sæsontjek.
Til afsnittetRepowering og montage af ny motor og drev.
Til afsnittetEVC, instrumenter, lade- og elsystemer.
Til afsnittetSleipner bovpropeller og Zipwake trimsystemer.
Til afsnittetOriginale dele og servicekits – også til ældre motorer.
Til afsnittetVi kører ud til båden i havnen eller på land.
Til afsnittetRing til os på +45 71 21 04 12, så finder vi en tid. Fortæl gerne bådtype, motor og hvor båden ligger – så kan vi sætte den rigtige tid af med det samme.
Har du en opgave, der ikke står på listen? Ring alligevel – vi siger ærligt til, hvis det ikke er noget for os, og henviser gerne videre.

Vi udfører planlagt serviceeftersyn efter fabrikantens intervaller: olie og filtre, brændstofsystem, impeller og kølekredse, remme, anoder, ventiler og gennemgang af el og instrumenter. Ved fejl kobler vi originalt diagnoseudstyr på og finder årsagen frem for at skifte dele på må og få.
En båd, der bliver konserveret rigtigt, starter også rigtigt til foråret. Vi konserverer motor og kølesystem, tømmer og beskytter, skifter olie inden stilstand og gennemgår drev og anoder. Til foråret gør vi båden sejlklar med funktionstest og prøvekørsel.


Skal den gamle motor skiftes, starter vi med at se på skrog, vægt, drevtype og din sejlads. Derefter gennemgår vi prisen på motor, drev, fundament, instrumentering og montage med dig i telefonen eller på værkstedet – inklusive afmontering af den gamle motor og søprøve, når den nye er på plads.
Moderne marinemotorer er lige så meget elektronik som mekanik. Vi arbejder med Volvo Pentas EVC-systemer, instrumentpaneler, joystick-styring, ladesystemer og batteribanker – og finder de fejl, der viser sig som mystiske alarmer eller motorer, der går i nødprogram.


Bovpropel gør havnemanøvren til en rutine, og et dynamisk trimsystem holder båden plan og komfortabel i fart. Vi leverer, monterer og servicerer Sleipner thrustere samt Zipwake trimsystemer – og rådgiver om, hvad der reelt gør en forskel på netop dit skrog.
Vi skaffer originale Volvo Penta-reservedele og servicekits, og vi hjælper med at finde det rigtige nummer ud fra motorens typeskilt. Har du en ældre motor, finder vi ofte stadig delene – ring med motortype og serienummer, så undersøger vi det.


Ligger båden i havnen eller står på vinterplads, kører vi ud med værktøj og diagnoseudstyr. De fleste serviceopgaver kan klares på stedet, så båden hverken skal på land eller flyttes. Kørsel til og fra båden afregnes efter afstand – du får prisen oplyst, når vi aftaler tiden. Ved større indgreb aftaler vi at få båden på værkstedet.
Fortæl os, hvad du oplever – så vender vi tilbage med tid, pris og en plan.